Skakbrikker: bevægelser og slag

Vend brættet rigtigt og stil brikkerne op

Brættet har otte vandrette rækker og otte lodrette linjer. Det nærmeste hjørne til højre skal være lyst for begge spillere. Set fra hvids side hedder linjerne a til h fra venstre mod højre, og rækkerne går fra 1 nederst til 8 øverst. Feltet nederst til højre er derfor h1.

Hver spiller begynder med én konge, én dronning, to tårne, to løbere, to springere og otte bønder. De lyse brikker kaldes hvide, og de mørke kaldes sorte, også når sættet bruger andre farver.

I hvids bagerste række står tårn, springer, løber, dronning, konge, løber, springer og tårn, fra a1 til h1. Bønderne står på anden række. Sort har samme opstilling på ottende række og bønderne på syvende række.

Dronningen begynder på sin egen feltfarve: hvid dronning på det lyse d1 og sort dronning på det mørke d8. Kongerne står ved siden af på e1 og e8. Når alle brikker er stillet op, er 32 felter besat og 32 tomme.

Figur 1 viser hele startopstillingen. Brug først hjørnefeltet og derefter dronningens felt som kontrol.

Sådan slår du en brik

Når du slår en modstanders brik, fjerner du den fra brættet og flytter din egen brik til dens felt. Du må ikke lande på et felt med en af dine egne brikker. Normalt slår du højst én brik i et træk.

Dronningen, tårnet og løberen kan ikke springe over andre brikker. En egen brik spærrer vejen. En modstanders brik kan slås, hvis trækket ellers er lovligt, men du kan ikke fortsætte forbi den i samme træk.

Kongen bliver aldrig slået. En konge er i skak, når den er angrebet. Du skal ophæve skakken med dit næste træk og må aldrig selv sætte eller efterlade din konge i skak. Kan en skak ikke ophæves med et lovligt træk, er det skakmat. Har spilleren ingen lovlige træk uden at være i skak, er det pat og dermed remis.

Kongen tager ét felt ad gangen

Kongen kan flytte ét felt vandret, lodret eller diagonalt. Den slår på samme måde, men må kun flytte til et felt, som ikke er angrebet af modstanderen. Derfor kan de to konger aldrig stå på nabofelter.

I figur 2 står en hvid konge på e4. På det ellers tomme øvelsesbræt kan den nå d3, e3, f3, d4, f4, d5, e5 og f5. I et rigtigt parti skal du også kontrollere modstanderens angreb.

I figur 3 står kongen på b5 med en sort løber på c5 og en sort springer på c4. Kongen kan i det viste udsnit slå enten løberen eller springeren. Valgene er to forskellige træk. Kongen slår ikke begge i samme tur.

Dronningen følger rækker, linjer og diagonaler

Dronningen kan flytte så langt, der er fri bane, vandret, lodret eller diagonalt. Den vælger én lige retning i hvert træk. Den kan ikke dreje undervejs eller springe over en brik.

I figur 4 står en sort dronning på f6 og en hvid bonde på f2. Dronningen kan flytte ned til f5, f4 eller f3. Den kan også slå bonden på f2, men kan ikke fortsætte til f1. Slaget afslutter trækket.

Figur 5 viser en hvid dronning på c5 med seks sorte brikker på åbne linjer omkring sig. Den kan slå en løber på c8 eller c1, et tårn på a5 eller g5 og en springer på f8 eller e3. Hvert slag er et alternativ fra den samme startstilling.

Eksemplet viser dronningens rækkevidde. Det fortæller ikke, hvilket slag der ville være bedst i et rigtigt parti. Det afhænger også af kongernes sikkerhed og de øvrige brikker.

Tårnet bevæger sig lige frem og til siden

Tårnet kan flytte et vilkårligt antal felter langs en række eller en linje, hvis der er fri bane. Det kan ikke flytte diagonalt. Det slår ved at lande på modstanderens felt.

Tårnene begynder i hjørnerne. Hvids tårne står på a1 og h1, mens sorts står på a8 og h8. De andre brikker og bønder begrænser i begyndelsen deres bevægelsesfrihed.

I figur 6 står et hvidt tårn på d4. En sort løber på d6 kan slås via d5. En sort springer på f4 kan slås via e4. Tårnet vælger ét af de to mål og stopper på det felt, hvor brikken blev slået.

Løberen bliver på den samme feltfarve

Løberen flytter diagonalt så langt, der er fri bane, og slår langs de samme diagonaler. Den kan ikke flytte vandret eller lodret og kan ikke springe over brikker.

Hver spiller begynder med én løber på et lyst felt og én på et mørkt felt. En løber bliver på sin startfelts farve hele spillet. Det skyldes diagonalerne, ikke om selve brikken er hvid eller sort.

Hvids løber på f1 går på lyse felter, mens hvids løber på c1 går på mørke. Begge spillere har altså fra begyndelsen en løber til hver feltfarve.

I figur 7 står en hvid løber på f1. Uden andre brikker i vejen kan den nå e2, d3, c4, b5 og a6 til den ene side samt g2 og h3 til den anden. Den kan standse på et hvilket som helst af de markerede felter.

Springeren hopper i et L

Springeren flytter to felter i én vandret eller lodret retning og ét felt vinkelret på den. Det ligner et L. Bevægelsen er ét træk, ikke to, og springeren skifter feltfarve hver gang.

Springeren kan hoppe over både egne og modstanderens brikker. Den slår kun en modstander på landingsfeltet. Brikker, den hopper over, bliver stående. Landingsfeltet må ikke være besat af en egen brik.

I figur 8 står springeren på f3. Dens otte mulige landingsfelter er d2, d4, e1, e5, g1, g5, h2 og h4. I figur 9 står den på f5 og kan slå en sort bonde på d6, g7, h4 eller e3. Igen er der tale om alternative træk, ikke en serie slag i samme tur.

Bonden går frem og slår skråt

Bonden flytter normalt ét felt lige frem, hvis feltet er tomt. Hvide bønder går mod ottende række, og sorte bønder går mod første række. En bonde kan ikke flytte baglæns.

På sit første træk kan bonden vælge at gå ét eller to felter frem. Begge felter skal være tomme, hvis den går to. Derefter kan den kun gå ét felt frem ad gangen ved almindelige fremrykninger.

Figur 10 viser hvide bønder på a2, c2 og h2 samt sorte bønder på b7, e7 og g7. Den hvide bonde på a2 kan gå til a3 eller a4. Den sorte bonde på e7 kan gå til e6 eller e5. De andre bønder følger samme regel i deres egen retning.

Bonden slår ét felt skråt frem. Den slår ikke ved at gå lige frem. Hvis en brik står direkte foran bonden, kan bonden ikke flytte ind på feltet, uanset hvilken farve brikken har.

I det supplerende eksempel i figur 11 står en hvid bonde på e4, sorte bønder på d5 og f5 og en sort springer på e5. Bonden kan slå enten d5 eller f5, men den kan ikke gå til e5 eller slå springeren lige foran sig.

Tre særregler du også skal kende

Ved bondeforvandling erstattes en bonde, som når brættets sidste række, straks af en dronning, et tårn, en løber eller en springer i samme farve. Du vælger selv og er ikke begrænset til tidligere slagne brikker. Du kan derfor få mere end én dronning.

En passant er et særligt bondeslag. Hvis en modstanders bonde netop er gået to felter fra sit startfelt og lander ved siden af din bonde på samme række, kan din bonde under de rette betingelser slå den, som om den kun var gået ét felt. Slaget skal ske med det samme på dit næste træk. Eksempel: Hvid har en bonde på e5, og sort spiller d7 til d5. Hvid kan slå fra e5 til d6 og fjerne bonden på d5, hvis trækket ikke udsætter hvids konge for skak.

Rokade er et særligt træk med kongen og et tårn. Kongen flytter to felter mod tårnet, og tårnet flyttes til feltet, kongen passerede. Kongen og det pågældende tårn må ikke tidligere have flyttet sig. Felterne mellem dem skal være tomme. Kongen må hverken stå i skak, passere et angrebet felt eller lande på et angrebet felt.

Ved hvids korte rokade flytter kongen fra e1 til g1 og tårnet fra h1 til f1. Ved den lange flytter kongen fra e1 til c1 og tårnet fra a1 til d1. Reglerne er de samme for sort på ottende række.

Øv én brik ad gangen

Begynd med en enkelt brik på et tomt øvelsesbræt. Peg på de felter, den kan nå, og tilføj derefter en egen brik og en modstanders brik. Se, hvad der ændrer sig, når et felt er optaget.

Skeln mellem brikkens bevægelse og et lovligt træk i et parti. En dronning kan have fri bane, men må stadig ikke flyttes, hvis det efterlader egen konge i skak. De enkle figurer forklarer bevægelserne; kongens sikkerhed skal altid kontrolleres i en fuld stilling.