Find et felt med bogstav og tal
Hvert af brættets 64 felter har et fast navn. De lodrette linjer hedder a til h, og de vandrette rækker hedder 1 til 8. Set fra hvids side løber bogstaverne fra venstre mod højre. Tallene begynder ved hvid og stiger mod sort.
Feltet g5 ligger på g-linjen og femte række. Det hedder stadig g5, når du vender brættet og ser det fra sorts side. I den visning står h til a fra venstre mod højre langs nederste kant. Koordinaterne følger felterne, ikke din synsvinkel.
Figur 1 viser g5 i begge visninger. Brug linjen og rækken til at finde krydspunktet. Det er samme princip for e4, c6 og alle andre felter.
Figur 1 Find g5 fra begge sider
Set fra hvid
Set fra sort
Koordinatoversigt, ikke en partistilling. Når brættet vendes, drejes det 180 grader, og felterne beholder deres navne.
- Blå tone: g-linjen og femte række, som mødes i g5
- Mørk ramme med tekst: krydspunktet g5
Læs brikken først og feltet bagefter
I dansk notation bruges K for konge, D for dronning, T for tårn, L for løber og S for springer. Bønder har ikke et brikbogstav. Sf3 betyder, at en springer flytter til f3. e4 betyder, at en bonde flytter til e4.
På internationale hjemmesider kan du møde de engelske bogstaver K, Q, R, B og N. Her svarer Nf3 til det danske Sf3. Eksemplerne i denne artikel bruger danske bogstaver hele vejen igennem.
Sådan læser du starten på et parti
Trækkene 1. e4 e5 2. Sf3 Sc6 begynder fra den normale startstilling. Først spiller hvid bonden fra e2 til e4. Sort svarer med bonden fra e7 til e5. Derefter flytter hvid springeren fra g1 til f3, og sort flytter springeren fra b8 til c6.
Tallet angiver træknummeret. Hvids træk står først, og sorts svar står bagefter. 1... e5 viser sorts første træk, hvis hvids træk ikke skrives med. Figur 2 lader dig følge de fire bevægelser på brættet.
Figur 2 Læs fire træk på brættet
Trin 1 af 5: Startstilling
Hvid i trækket
Trin 2 af 5: 1. Hvid spiller e4
Sort i trækket
Trin 3 af 5: 1... Sort spiller e5
Hvid i trækket
Trin 4 af 5: 2. Hvid spiller Sf3
Sort i trækket
Trin 5 af 5: 2... Sort spiller Sc6
Hvid i trækket
1. e4 e5 2. Sf3 Sc6. Klik på et træk i listen for at se stillingen efter netop det træk.
- Pil: det valgte træk (blå pil)
Slag og skak har deres egne tegn
Et x viser, at en brik slår. Lxc6 betyder, at en løber slår på c6. Ved et bondeslag medtages bondens startlinje: exd5 betyder, at bonden på e-linjen slår en brik på d5.
Et plus efter trækket betyder skak. D h5 skrives samlet som Dh5, og Dh5+ betyder, at trækket giver skak. Tegnet # bruges her til skakmat. Det skal kun tilføjes, når der ikke findes noget lovligt svar på skakken.
Kort rokade skrives 0-0, og lang rokade skrives 0-0-0. I denne artikel skrives en forvandling eksempelvis e8=D. Det betyder, at bonden når e8 og bliver til en dronning. Ved en passant kan du skrive fxe6 og eventuelt tilføje e.p. som forklaring.
Hvis to ens brikker lovligt kan flytte til samme felt, skal notationen skelne mellem dem. Står der springere på b1 og f1, som begge lovligt kan gå til d2, betyder Sbd2, at det er springeren fra b-linjen. Hvis en linje ikke er nok til at skelne, bruges rækken eller både linje og række.
Danske brikbogstaver og tegn
| Tegn | Betydning | Eksempel |
|---|---|---|
| K | Konge | Kf1 |
| D | Dronning | Dh5 |
| T | Tårn | Td1 |
| L | Løber | Lc4 |
| S | Springer | Sf3 |
| Intet bogstav | Bonde | e4 |
| x | Slag | exd5 |
| + | Skak | b1=D+ |
| # | Skakmat | Afslut et mattræk med # |
| 0-0 | Kort rokade | 0-0 |
| 0-0-0 | Lang rokade | 0-0-0 |
| =D | Forvandling til dronning | e8=D |
| ½-½ | Remis | ½-½ |
Dansk K D T L S svarer til internationalt K Q R B N.
Oversigten forklarer tegn. Eksemplerne er ikke en sammenhængende trækfølge.
Remis betyder at partiet ender uafgjort
Ved remis får spillerne normalt et halvt point hver, og resultatet skrives ½-½. En sejr til hvid skrives 1-0, mens en sejr til sort skrives 0-1. At være foran i materiale er ikke det samme som at have vundet. En spiller med mange ekstra brikker kan stadig ende med remis.
Spillerne kan aftale remis, når begge har udført mindst ét træk, men turneringens regler kan begrænse, hvornår et tilbud må gives. Et tilbud er først en aftale, når modstanderen accepterer det.
Pat er ikke det samme som skakmat
Pat opstår, når spilleren i trækket ikke har noget lovligt træk, og kongen ikke står i skak. Det er ikke nok, at kongen mangler et sikkert felt. Hvis spilleren kan flytte en anden brik lovligt, er stillingen ikke pat.
I figur 3 er sort i trækket med kun en konge på h8. Hvids dronning på g6 dækker g8, g7 og h7, men angriber ikke h8. Sort kan derfor ikke flytte, og kongen er ikke i skak. Partiet er remis ved pat, selv om hvid har flere ekstra brikker.
Figur 3 Sort er pat
Sort i trækket
Resultat: ½-½. Hvid har flere ekstra brikker, men partiet er remis ved pat.
- Orange linje: angreb fra en brik
- Stiplet orange felt: felt, som hvids dronning angriber
- Mørk ramme med tekst: kongen er ikke i skak, men sort har intet lovligt træk: Pat. Remis
En stilling kan vende tilbage tre gange
En spiller kan kræve remis, når samme stilling er opstået mindst tre gange, og spilleren er i trækket. Der findes også en procedure for at kræve remis, når et på forhånd angivet træk vil skabe den tredje forekomst. I turneringsskak skal kravet fremsættes korrekt til dommeren.
Det skal være samme spiller i trækket, samme briktyper og farver på samme felter og de samme trækmuligheder. Rokaderet og en mulig en passant kan derfor gøre forskellen. Stillingerne behøver ikke opstå lige efter hinanden, og det er ikke nødvendigvis de samme træk, der fører til dem.
Figur 4 viser et enkelt eksempel fra startstillingen: 1. Sf3 Sf6 2. Sg1 Sg8 3. Sf3 Sf6 4. Sg1 Sg8. Startstillingen tæller som første forekomst. Efter sorts andet træk opstår den igen, og efter sorts fjerde træk er den opstået tre gange. Ingen konge, intet tårn og ingen bonde har flyttet.
Figur 4 Samme stilling opstår tre gange
Trin 1 af 9: Startstilling
Hvid i trækket
Startstillingen: 1. forekomst.
Trin 2 af 9: 1. Hvid spiller Sf3
Sort i trækket
Trin 3 af 9: 1... Sort spiller Sf6
Hvid i trækket
Trin 4 af 9: 2. Hvid spiller Sg1
Sort i trækket
Trin 5 af 9: 2... Sort spiller Sg8
Hvid i trækket
Startstillingen: 2. forekomst. Hvid er i trækket igen.
Trin 6 af 9: 3. Hvid spiller Sf3
Sort i trækket
Trin 7 af 9: 3... Sort spiller Sf6
Hvid i trækket
Trin 8 af 9: 4. Hvid spiller Sg1
Sort i trækket
Trin 9 af 9: 4... Sort spiller Sg8
Hvid i trækket
Startstillingen: 3. forekomst. Hvid kan kræve remis.
Gentagelsen tæller spilleren i trækket, brikkernes placering, rokaderetten og en passant-muligheder. Ingen konge, intet tårn og ingen bonde har flyttet, så rokaderetten er den samme hver gang.
- Pil: det valgte træk (blå pil)
Gentagne skakker er ikke en særskilt remisregel
Udtrykket evig skak beskriver en situation, hvor en spiller kan blive ved med at give skak. Den praktiske vej til remis er typisk stillingsgentagelse eller en aftale. Tre skakker er ikke automatisk remis, og en række skakker beviser ikke i sig selv, at modstanderen mangler en vej ud.
I figur 5 kan hvid spille Kf1, hvorefter sort kan svare b1=D+. Sort får en ny dronning og giver skak. Den korte sekvens dokumenterer en forvandling med skak, men den viser ikke en tvungen remis. For at påvise en tvungen remis skal du undersøge de mulige svar og fortsættelser.
Figur 5 Forvandling med skak beviser ikke remis
Trin 1 af 3: Startstilling
Hvid i trækket
Trin 2 af 3: 1. Hvid spiller Kf1
Sort i trækket
Trin 3 af 3: 1... Sort spiller b1=D+
Hvid i trækket
Sort har nu dronninger på d5 og b1. Hvid er i trækket og står i skak.
Sekvensen viser en lovlig forvandling med skak. Den beviser ikke en tvungen remis.
- Pil: det valgte træk (blå pil)
- Orange linje: angreb fra en brik
- Rød ramme: kongen er i skak; teksten siger Skak eller Skakmat
Tæl begge spilleres træk ved 50-træksreglen
En spiller kan kræve remis, når hver spiller har udført 50 træk uden et bondetræk og uden et slag. Det er altså 100 enkelte ture tilsammen. Et bondetræk eller et slag nulstiller tællingen. Også her gælder en særlig procedure, hvis et på forhånd angivet træk først vil opfylde betingelsen.
Ved fem forekomster af samme stilling bliver partiet automatisk remis efter de almindelige turneringsregler. Det samme gælder efter 75 træk fra hver spiller uden bondetræk eller slag. Hvis det sidste træk i den 75-træksserie sætter mat, har mat forrang.
Kræve remis eller automatisk remis
| Situation | Resultat |
|---|---|
| Tre forekomster af samme stilling | Remis kan kræves |
| Fem forekomster | Automatisk remis |
| 50 træk fra hver spiller uden bondetræk eller slag | Remis kan kræves |
| 75 træk fra hver spiller uden bondetræk eller slag | Automatisk remis, med forrang til mat på det sidste træk |
Oversigten beskriver de almindelige turneringsregler. En onlineplatform kan have sin egen måde at håndtere krav på.
Nogle stillinger kan slet ikke ende med mat
Hvis ingen af spillerne kan sætte den anden mat gennem nogen lovlig trækfølge, er stillingen død, og partiet er remis. Konge mod konge er det enkleste eksempel. Konge og én løber mod en enlig konge samt konge og én springer mod en enlig konge er også eksempler.
At du ikke kan fremtvinge mat mod korrekt forsvar, er ikke det samme som, at mat er umulig. Vurderingen handler om, hvorvidt en matstilling overhovedet kan nås gennem lovlige træk, også hvis modstanderen spiller dårligt.
Brug notationen til at finde tilbage til stillingen
Når du gennemgår et parti, kan du stoppe ved et bestemt træk og sætte stillingen op igen. Det gør det lettere at se, hvornår en brik blev ubeskyttet, en skak blev overset eller en remis blev mulig. Du behøver ikke kunne alle tegn fra starten. Begynd med felternes navne og læs en kort trækfølge på brættet.
