Træn skaktaktik og lær at finde de bedste træk

Bliv bedre til skaktaktik med gentagelse

Løs de samme opgaver flere gange med pauser mellem gennemgangene. Første gang bruger du tid på at regne. Senere vil du ofte genkende brikkernes placering og hurtigere få øje på idéen.

Planen nedenfor fordeler træningen over otte uger. Tiderne og målene er vejledende. En rigtig løsning med en klar forklaring er mere værd end et hurtigt gæt.

Uge 1 til 4 lær at finde de bedste træk

Arbejd roligt gennem opgaverne. Brug cirka ét til tre minutter på hver stilling, og undersøg modstanderens svar, før du vælger dit træk.

Tryk på »Vis løsning«, når du har besluttet dig. Sammenlign ikke kun det første træk. Se også, om du havde forstået fortsættelsen.

Markér de opgaver, du løser forkert eller er usikker på. Dem skal du vende tilbage til.

Uge 5 og 6 løs opgaverne med større sikkerhed

Gennemgå de samme stillinger igen. Prøv at bruge omtrent halvt så lang tid som i første gennemgang, og sigt efter mindst 75 procent rigtige svar.

Hvis du husker trækket, så forklar stadig idéen. Hvilken brik er udsat? Hvad truer du? Hvilket svar kan modstanderen spille?

Uge 7 find løsningen hurtigere

Prøv at løse de velkendte opgaver på højst 45 sekunder pr. stilling.

Hold fast i beregningen. Du skal stadig kontrollere, om modstanderen kan slå din brik, afværge truslen eller svare med skak.

Brug mere tid, hvis en stilling kræver det.

Uge 8 genkend de taktiske mønstre

I den sidste gennemgang kan du sigte efter 15 til 20 sekunder pr. velkendt stilling og mindst 95 procent rigtige svar.

Det er et træningsmål, ikke et krav. Hvis du begynder at gætte, skal tempoet ned igen.

Prøv derefter nye opgaver med de samme temaer. Det viser, om du genkender mønstret, også når brikkerne står anderledes.

Find svage punkter og udnyt bindinger

Inden du regner på lange trækfølger, så se efter fire ting.

1. Ubeskyttede brikker. En brik uden forsvar kan blive målet for et direkte angreb eller et dobbeltangreb.

2. En udsat konge. Åbne linjer og manglende beskyttelse kan give mulighed for skaktræk og matangreb.

3. Overbelastede forsvarere. En brik, der beskytter flere vigtige felter eller brikker, kan få svært ved at klare begge opgaver.

4. Brikker på samme linje. En konge og en anden brik på samme række, linje eller diagonal kan give mulighed for en binding.

En binding opstår, når en brik står foran et vigtigere mål. Hvis målet bagved er kongen, er bindingen absolut. Den bundne brik må ikke flytte, hvis det vil sætte dens egen konge i skak.

Sådan angriber du en springer i en absolut binding

I eksemplet står sorts konge på e8 og sorts springer på e5. Hvids tårn står på e1. Springeren spærrer derfor for tårnets angreb mod kongen.

Hvids bonde på d4 angriber samtidig springeren.

Hvid spiller: 1. dxe5

Bonden går fra d4 til e5 og slår springeren. Sort kan svare med 1...dxe5 og slå bonden med sin bonde fra d6. Hvid har dermed vundet en springer for en bonde.

Bindingen betyder, at springeren ikke frit kan flytte væk fra e-linjen. Se derfor efter, om du kan angribe en bundet brik med en bonde eller bringe flere brikker ind i angrebet.

Find dine kandidattræk med skak, slag og trusler

Når du leder efter et godt træk, kan du begynde med tre typer muligheder.

Undersøg dine skaktræk

Et skaktræk kræver, at modstanderen får sin konge ud af skak. Det kan begrænse antallet af svar og gøre en trækfølge lettere at beregne.

Kontrollér alle måder at afværge skakken på. Modstanderen kan måske flytte kongen, slå den angribende brik eller stille en brik imellem.

Se efter mulige slag

Undersøg, hvilke brikker du kan slå, og hvad modstanderen kan slå tilbage med.

Tæl materialet efter hele afviklingen. Det første slag fortæller ikke i sig selv, om du vinder noget.

Find konkrete trusler

Se efter træk, der truer mat, angriber flere brikker eller tvinger en forsvarer væk fra en vigtig opgave.

Rækkefølgen hjælper dig med at finde kandidattræk. Den betyder ikke, at et skaktræk altid er bedre end et slag eller et roligt træk.

Undersøg mellemskakken før du slår tilbage

Nogle gange kan du indsætte en skak, før du udfører det slag, du først havde planlagt. Det kaldes en mellemskak.

I den viste stilling står hvids springer på d5 og hvids løber på e3. Sorts springer står på d4.

Hvid kan undersøge: 1. Se7+

Springeren går fra d5 til e7 og giver skak til kongen på g8. Feltet e7 er tomt, så trækket skrives uden et slagtegn.

Hvis sort svarer 1...Kh8, kan hvid fortsætte med 2. Lxd4 og slå springeren på d4.

Men sort behøver ikke flytte kongen. Sort kan også spille 1...Txe7 og slå den skakgivende springer med tårnet fra e8. Den mulighed skal regnes med, før hvid vurderer kombinationen.

Eksemplet viser derfor både idéen bag en mellemskak og en vigtig vane i beregningen. Undersøg alle relevante svar på skakken, før du beslutter, hvad trækfølgen giver.